1. HJEM
  2. Træningsmateriale
  3. VEDLIGEHOLDELSE AF BIL
  4. SÅDAN KONTROLLER DU MOTOROLIE

SÅDAN KONTROLLERER DU DIN MOTOROLIE

Alle biler bruger lidt olie, og det er en fejl kun at holde øje med advarselslamperne. Det er en nem bilvedligeholdelsesopgave at holde øje med olien – det kan alle klare.

Sådan kontrollerer du din motorolie

Sådan kontrollerer du din motorolie

Mens nogle biler næsten ikke bruger noget motorolie, har andre brug for regelmæssige efterfyldninger. Derfor giver det god mening at kontrollere dit olieniveau jævnligt mellem olieskift, idet det belaster motoren at køre med lavt olieniveau, og det kan reducere levetiden for olien og motoren betydeligt.

 

Nogle moderne biler har en elektronisk oliesensor, som advarer dig, når din motorolie nærmer sig minimumsniveauet. Men uanset om din bil har en eller ej, er det en god vane regelmæssigt at kontrollere motorolieniveauet manuelt, især hvis du planlægger en lang køretur. Både sensorer og lamper på instrumentbrættet kan fejle, uden at du ved det.

 

For at kontrollere motorolieniveauet har du brug for følgende:

  • En ren klud eller køkkenrulle
  • Bilen parkeret på et plant underlag
  • Engangshandsker (om nødvendigt)

 

1. Først skal du sørge for at parkere bilen på et plant underlag, hvorefter du skal vente mindst 10 minutter, så olien kan løbe tilbage i sumpen.

 

2. Løft og fastgør motorhjelmen, og find derefter oliepinden, som normalt er rimelig nem at se og nå. 

Oliepind til bilmotorolie

Oliepind til bilmotorolie

3. Træk den ud, og brug en ren klud eller køkkenrulle til at tørre enden af. Sæt den derefter i igen, idet du sørger for, at den kommer hele vejen ned, inden du med det samme tager den ud og holder den vandret.


4.
Tæt på enden af oliepinden skal der være to streger, nogle gange med et skraveret område imellem. Ideelt set skal olieniveauet være ved eller tæt på den højeste streg, men alt over den nederste streg er stadig OK.

Oliepind, der viser det korrekte motorolieniveau

Oliepind, der viser det korrekte motorolieniveau

Hvis olieniveauet er tæt på eller under minimumsmærket, skal du afgjort efterfylde olie med det samme. Hvis niveauet er midt imellem, anbefales det at efterfylde motorolie for at få olieniveauet op til maksimum for at give motoren den bedste beskyttelse.

 

Det er vigtigt, at selvom du kun skal tilsætte en smule olie, skal du sørge for, at du tilsætter olie med den korrekte viskositet og specifikation, som du kan finde ved hjælp af vores hurtige og brugervenlige olievælgerværktøj.

 

Hvis du har brug for at købe olie for at efterfylde  – så kan vores forhandlerværktøj hjælpe dig med at finde en forhandler eller en tankstation i nærheden, som lagerfører Castrols motorolier.

 

Når du efterfylder din olie, skal du passe på ikke at fylde for meget olie på motoren. Tilsæt små mængder ad gangen, indtil du når det korrekte niveau.