125-årsjubilæet i 2024 markerer en betydningsfuld milepæl for Castrol, der er globalt førende inden for smøremidler og en del af bp-koncernen.
125-årsjubilæet i 2024 markerer en betydningsfuld milepæl for Castrol, der er globalt førende inden for smøremidler og en del af bp-koncernen. Nu når det globale brand fejrer sit 125. år, løfter Castrol sløret for en ny strategi baseret på mottoet 'Videre. Opad. Fremad.' for at imødekomme kundernes skiftende behov samt et særligt 125-årsjubilæumslogo, der vil blive brugt i hele 2024 ved begivenheder og til sponsorater over hele verden.
Mobilitetsverdenen er under forandring, og Castrol har potentialet til at hjælpe med at drive denne forandring. For at markere denne ændring og afspejle den nye retning har Castrol opdateret sit ikoniske brand i 2023.
For at forblive på forkant med innovationen og være parat til fremtiden investerer Castrol yderligere i sine globale teknologihubs i Kina, Tyskland og Syd- og Nordamerika og har planlagt en investering på 60 millioner USD i et nyt, avanceret batteritestcenter til elbiler og et analyselaboratorium i Storbritannien.
Under strategisøjlen 'Videre' har Castrol allerede lanceret en række avancerede Castrol ON EV Fluids, herunder EV Transmission Fluids, EV Thermal Fluids samt EV Greases. Det voksende marked for elbiler vil i mange år endnu højst sandsynligt eksistere side om side med den fortsatte efterspørgsel efter forbrændingsmotorer (ICE) og hybrider. Castrol sigter mod fortsat at hjælpe ICE- og hybridbiler med at blive mere effektive, samtidig med at vi sigter mod at føre an inden for EV Fluids.
Castrol vil også have fokus på at lancere flere cirkulære produkter og tilbud ved at genanvende de basisolier, der bruges som hovedbestanddelen i smøremidler. En mere cirkulær transmissionsvæske er allerede blevet testet i et ekstremt miljø, da Jaguar TCS Racing med succes har anvendt Castrols mere cirkulære transmissionsvæske i deres Formel E-racerbiler ved 2023 Monaco E-Prix.
Med strategisøjlen "Opad" vil Castrol støtte sine industrielle kunder med at skabe mere effektivitet, øge produktiviteten, tilvejebringe cirkularitet og skabe værdi. Castrol yder service til sektorerne for biler, maskinfremstilling, robotteknologi, rumfart og vind og indgik i 2023 et partnerskab med SKF om at introducere vores 'Oil as a Service'-tilbud til metalbearbejdningsindustrien. Dette muliggør genbrug af smøremidler, hvilket reducerer forbruget, samtidig med at det forbedrer maskinernes ydeevne.
Castrol har også indgået et forskningssamarbejde med Massachusetts Institute of Technologys (MIT) Media Lab med henblik på at støtte deres AstroAnt Payload Program. AstroAnts er en gruppe af miniaturerobotter, der er designet til at udføre inspektioner og diagnostiske opgaver på de ydre overflader af rumfartøjer, rovere og landingsfartøjer. Castrol vil samarbejde tæt med MIT Media Lab for at teste smøremidler til brug i rummet til at kunne modstå det ekstreme miljø på månens overflade.
Mens søjlerne 'Videre' og 'Opad' i Castrol-strategien har fokus på at styrke og vækste virksomhedens eksisterende forretningsområder, kortlægger initiativet 'Fremad' nye områder, hvor Castrol har viden, kapacitet og ekspertise til at kunne vinde. Som nye vækstmuligheder har Castrol identificeret bl.a. termisk styring og diversificering til datacenterkøleløsninger. Castrols arbejde med at fremskynde implementeringen af nedsænkningskøling med henblik på mere effektiv og bæredygtig datacenterdrift har nu taget fart idet GRC, Hypertec, Submer og OEM'er for IT-hardware, har godkendt brugen af Castrol ON-nedsænkningskølevæskerne.
Michelle Jou, der er CEO for Castrol, konkluderer: “Nu da vi fejrer de 125 år, reflekterer Castrol ikke kun over fortiden, men udstikker også en kurs for fremtiden. Vores 'Videre. Opad. Fremad.'-strategi er et udtryk for vores dedikation til at accelerere fremskridtet for vores kunder og hjælpe dem med at kunne håndtere morgendagens udfordringer. Vi sigter mod at skabe vækst i vores kerneforretning på nye måder ved at bruge vores banebrydende teknologier og vores globale brand, som så mange sætter deres lid til, til at forblive spydspidsen i vores sektor. Vi udvikler mere cirkulære tilbud for at hjælpe kunderne med at nå deres bæredygtighedsrelaterede mål og udforske spændende nye vækstmuligheder ud over smøremidler. Det er et privilegium at føre Castrols 125 år gamle ikoniske brand fremad, så vi kan indfri kundernes skiftende behov og gøre vores virksomhed klar til fremtidig succes."
bp’s presseafdeling i London, bppress@bp.com, +44 7919 217511
Castrol, et af verdens førende smøremiddelbrands, har en stolt tradition for innovation og giver næring til drømmene hos pionerer. Vores passion for ydeevne kombineret med en filosofi om at arbejde sammen i partnerskaber har givet Castrol mulighed for at udvikle smøremidler og smørefedt, som har haft afgørende betydning i mange teknologiske bedrifter til lands, i luften, til vands og i rummet i over 125 år.
I dag hjælper Castrol med at sætte fokus på bæredygtighed gennem vores PATH360-strategi, der sætter mål for at hjælpe med at spare affald, reducere kulstof og forbedre liv.
Castrol er en del af bp-koncernen og betjener kunder og forbrugere i bil-, marine-, industri- og energisektorerne. Vores mærkevareprodukter anerkendes globalt for innovation og høj ydeevne gennem vores indsats for førsteklasses kvalitet og banebrydende teknologi. For mere information kan du besøge: www.castrol.com
For at udnytte “safe harbor”-bestemmelserne i USA’s Private Securities Litigation Reform Act fra 1995 (“PSLRA”) giver bp følgende advarsel. Denne pressemeddelelse indeholder visse fremadrettede erklæringer – dvs. erklæringer vedrørende fremtiden, ikke tidligere hændelser og omstændigheder – som kan relatere til en eller flere af de økonomiske betingelser, bp’s resultater af aktiviteter og forretninger og visse af bp’s planer og mål med hensyn til disse elementer. Disse erklæringer er generelt, men ikke altid, identificeret ved brug af ord som “vil”, “forventer”, “forventes at”, “har et mål om”, “burde”, “kan”, “mål”, “vil sandsynligvis”, “har til hensigt”, “tror”, “mener”, “forventer”, “planlægger”, “vi ser” eller tilsvarende udtryk. Faktiske resultater kan være forskellige fra dem, der udtrykkes i sådanne erklæringer, afhængigt af en række forskellige faktorer, herunder de risikofaktorer, der er fremsat i vores nyeste årsrapport og formular 20-F under “Risikofaktorer” og i enhver af vores nyere offentlige rapporter.
Vores nyeste årsrapport og formular 20-F og andre periodeindberetninger er tilgængelige på vores websted på www.bp.com eller kan fås fra SEC ved at ringe til 1-800-SEC-0330 eller på webstedet på www.sec.gov.